Gendarmhaven
Gendarmhaven - en byhave fra 2001
I 2001 blev det besluttet at anlægge Gendarmhaven som en byhave, der fungerer som samlingssted i Padborg. Haven er skabt som en del af den byfornyelse, som gjorde Nørregade til en grøn allégade med plads til alle trafikanter.
Legeskulpturen Kunsten at gemme sig – at blive set
I 2004 skabte billedhugger Jørgen Glud (f. 1942) en legeskulptur til Gendarmhaven. Det er nemt at se, at Jørgen Glud i sit kunstneriske virke arbejder for og sammen med børn. Kunsten at gemme sig – at blive set er en brugs- og legeskulptur, der stiller sig til rådighed for og udfordrer børns fantasi. Her kan der klatres, kravles og gemmes.
Skulpturens legesyge og livsbekræftende udtryk står i kontrast til den alvor, som også hviler over stedet. For det er også et erindringssted. Det var her, tre danske gendarmer blev dræbt af civilklædte tyske fortropper 9. april 1940, hvilket mindestenen i Gendarmhaven er rejst til minde om. Når mørket falder på, og belysningen tændes, ændrer skulpturen karakter fra det legende til det monumentale.
Mindesten for de faldne gendarmer 9. april 1940
Prominent placeret i Gendarmhaven er mindestenen for de tre gendarmer, som blev ofre for de tyske fortropper 9. april 1940: Overgendarmerne J. P. Birk, A. S. Albertsen og A. A. Hansen.
Stenens englemotiv og inskription er udformet af billedhugger professor Aksel Einar Utzon-Frank (1888-1955). Utzon-Franks formsprog er tydeligt funderet i klassicismen og følger traditionen fra Bertel Thorvaldsen om end med langt mere stiliserede træk.
Verset på stenens bagside er skrevet af forfatterinden og folkemindesamleren Hansigne Lorenzen (1870-1952) fra Ballum. Selve stenen var en gave fra Smedeby Skærvefabrik.
Hændelserne 9. april 1940
9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Klokken 04.15 overskred de regulære værnemagtstropper den dansk-tyske grænse og begav sig nordpå.
Men allerede klokken ca. 04.00 sendte den tyske militære efterretningstjeneste en lille gruppe civilklædte agenter nordpå langs banedæmningen. De skulle sikre jernbaneviadukterne i Padborg, der var afgørende for den kommende tyske fremmarch.
Ved viadukten traf agenterne tre danske grænsegendarmer, som var let genkendelige i deres blå uniformer. Da gendarmerne råbte tyskerne an, greb de til våben og skød mod gendarmerne.
Overgendarm J. P. Birk døde på stedet, mens de to øvrige, overgendarmerne A. S. Albertsen og A. A. Hansen blev overført til Sønderborg Sygehus, hvor de døde senere samme dag.
De tre gendarmer blev således de første danske ofre for den tyske invasion af Danmark og Norge, kaldet ”Operation Weserübung”.
Når den tyske værnemagt anså gendarmerne for at være militære mål, skyldtes det efter alt at dømme, tyskernes kendskab til den danske forsvarsplan. Ifølge den havde gendarmerne bl.a. til opgave at sprænge viadukterne i Padborg og broen over Vidåen ved Tønder for at forhindre fjenden i at trænge frem.
Hvad tyskerne ikke vidste, var, at gendarmerne få timer forinden havde fået ordre til at trække sig tilbage – uden at sprænge viadukterne og uden at kæmpe mod den tyske overmagt.
Overgendarmerne Albertsen og Hansen ligger begravet på Bov Kirkegård. Både Birk og Albertsen var blandt de gendarmer, der var rykket fra Kongeåen og ned til den nye grænse i 1920. Hansen var først ansat i 1922. Birks familiemæssige tilknytning gjorde derfor, at han blev begravet i Taps ved Kolding.
Gendarmhaven og mindestenen vedligeholdes af Aabenraa Kommune.
Yderligere informationer
Vil du vide mere om Grænsegendarmeriet og dets – ofte barske – historie som dansk grænsebevogtningskorps, kan du besøge grænseegnsmuseet i Padborg, Museum Oldemorstoft, Bovvej 2, 6330 Padborg. Se mere på oldemorstoft.dk
Hvis du vil besøge Frøslevlejren, hvor grænsegendarmerne sammen med bl.a. dansk politi og modstandsfolk blev interneret fra august 1944, kan du planlægge dit besøg via froeslevlejren.dk. Adressen er Lejrvejen 105, 6330 Padborg.