Solur

Titel og år
Solur, 1998

Materiale
Stål

Kunstner
Piet Hein 1905-1996

Placering
Hellen på hjørnet af Jernbanegade og Løgumklostervej

Beskrivelse
Hvad er klokken? Et typisk spørgsmål for den rejsende. Havde Piet Heins Solur været rejst, mens der stadig var togdrift helt til Aabenraa, behøvede man blot at kaste et blik på soluret placeret på hellen lige øst for banegården.
Værket blev indkøbt af manden bag kunstcentret BaneGården Kunst og Kultur, direktør Jens Terp Nielsen, i forbindelse med kunstcentrets Piet Hein udstilling i 1998 og blev i den forbindelse overdraget til kommunen.
Piet Hein beskæftigede sig ud over tegning, matematik, design og filosofi også med lyrik, og lod et af sine underfundige, små digte ledsage skulpturen. Det står at læse på en superelipseformet plakette på søjlen der bærer soluret:

Her ses tiden uformummet
Hentet ind fra himmelrummet
Helios i eget billede
I en Helix forestillet