Rummets lyre

Titel og år
Rummets lyre, 1999

Materiale
Stål

Kunstner og år
Piet Hein, 1905 - 1996

Placering
Motorvejsafkøsel 76 på E45

Beskrivelse
En af Piet Heins drømme gik i opfyldelse posthumt, da det med opbakning fra mere end 100 sponsorer lykkedes at forstørre hans mobile Rummets lyre 20 gange og lade den få nyt liv som skulptur.

Det er et imponerende skue, når man nærmer sig Heins poetiske bearbejdning af det klassiske strengeinstrument og bevæger sig rundt om skulpturen i rundkørslen. Skulpturen er på en gang spinkel og kraftfuld, rolig og dynamisk og geometrisk. Centrifugalkraften i den runde form spiller op mod bilernes bevægelse rundt om den, men når trafikken et øjeblik holder inde, er man måske heldig at høre vindens klange på lyrens strenge.