Port

Titel og år
Port, 2001
Materiale
Granit
Kunstner og år
Hans Lembrecht Madsen
Placering
Torvegade 23, Padborg
Beskrivelse
Lembrecht Madsen er rigt repræsenteret i Aabenraa Kommune. Han giver ofte sine skulpturer underfundige titler, der leger med sproget og giver fortolkningen retning.
I skulpturen "Port" står titel og værk umiddelbart i forholdet 1:1. Underfundigheden indsniger sig med den lille stenblok, der er nedfældet i brolægningen foran indgangen til porten: En "snublesten" kalder Lembrecht den. Hermed kommenterer han de genvordigheder, det kan give at komme gennem porten til Danmark, idet grænsen og porten jo geografisk næsten er sammenfaldende.
Som beskuer kan man ligeledes fornemme, at det lige akkurat lykkes den lille snævre port at holde sig åben i den dominerende, asymmetriske stenflade. Det leder tanken hen på den kraft og vilje, det kræver at skabe mulighed for gennemstrømning.