Ørn

Titel og år
Ørn, 1995

Materiale
Bronze

Kunstner
Nicolaus Wehding, f. 1932

Placering
Foran Bibliotek og Borgerservice, Vestergade 20, Rødekro

Beskrivelse
Ørnens skarpe klør griber hårdt fat om fisken, mens vingerne flakser opad, og det åbne næb udstøder et skrig. Beskytter ørnen mon sit bytte? Er der andre i nærheden, som vil have del i rovet?
Nicolaus Wehding har støbt et kraftfuldt øjeblik fra naturens kampplads ind i bronzefiguren. Ørn og fisk er gengivet i naturtro størrelse.
Wehding har i hele sit virke arbejdet med dyremotiver. Han skildrer ofte situationer, der viser dyrenes instinktive adfærd. Dyrene fanges ”i aktion” lige på kornet, så præcist at man næsten kan høre skriget og vingeslaget, som når ørnen lige har landet sin fangst.
Dyreskulpturerne er rigt repræsenteret på egnen. I Aabenraa kan man blandt andet se: ”Hest, der lægger sig”, ”Hønemor” og ”Ringridderen”.