Lyskunst

    Titel og år
    Lyskunst, 2009

    Materiale
    Glas, aluminium, optisk fiber, træ, avis, lak og lyskilder

    Kunstner
    Steffen Tast, f. 1951

    Placering
    Atriumgården, Bibliotek og Borgerhuset i Tinglev.

    Beskrivelse
    Glasskår, optiske fibre og træ er blandt ingredienserne, når Steffen Tast skaber sine værker. I stedet for at stille en skulptur op eller hænge et maleri på væggen iscenesætter han rummene med sine installationer.

    I Atriumgården mellem Biblioteket og Borgerhuset i Tinglev har han iscenesat rummet med et mix af materialer og lys, så dets “kolde” og “varme” effekter forstærkes. For eksempel skinner neonrør blåhvidt på aluminiumsstænger og varmt fiberlys stråler på en gyldent lakeret collage af avisklip.

    Udover at kaste gyldent genskin ind rummet, virker collagen desuden som en humoristisk kommentar til samtiden, med sine mærkværdige overskrifter fra nære og fjerne egne. Meget passsende er det lige ved collagen at besøgende sætter sig og læser dagens aviser. 

    Sidst opdateret 24.08.2016

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Kunst i Aabenraa