Klippedyret

    Titel og år
    Klippedyret, 1996

    Materiale
    Moseløkkegranit

    Kunstner, år
    Claus Ørntoft, f. 1959

    Placering
    Det gamle rådhus, Rådhusgade i Aabenraa

    Beskrivelse
    Der er en koncentreret kraft både på spil og på spring i Claus Ørntofts Klippedyr, der holder til på trappen til det gamle rådhus i hjertet af Aabenraa. Børn der snupper en ridetur, brudepar der passerer, de handlendes latter og larm: Alt det tager dyret med en ophøjet ro.

    Inspirationen henter kunstneren ikke mindst fra islandske sagaer og den nordiske mytologi. Han stiftede et nært bekendtskab med den islandske kultur i begyndelsen af ’80’erne, hvor han i et års tid var medarbejder hos den islandske kunstner Gestur Thorgrimsson.

    Figurens klare form vidner om en anden vigtig inspirationskilde, nemlig det romanske stenhuggerarbejde i danske middelalderkirker.

    Sidst opdateret 24.08.2016

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Kunst i Aabenraa