Gøgeungen

Titel og år
Gøgeungen, 1986 (Opstillet)

Materiale
Bronze

Kunstner
Gunnar Westman, 1915 - 1985

Placering
Fladhøjskolen, Skovbrynet 2, Rødekro

Beskrivelse
Når børnene på Fladhøjskolen leger rundt om Gunnar Westmans bronzeskulptur ”Gøgeungen”, tænker de formentlig ikke over, at den forestiller et forunderligt naturfænomen.
Vi kender alle historien om gøgen, der planter sit æg i reden hos et meget mindre værtsfuglepar, og så snart ægget er udklækket, skubber ungen de andre æg ud over kanten.
Den barske historie glemmer man let, når man ser på Westmans skulptur, der skildrer hvordan en omsorgsfuld værtsfugl stopper føde ned i det vidtåbne næb på en mere end dobbelt så stor gøgeunge. Her er ikke noget faretruende på færde. Fuglene balancerer roligt på en akse, som går op igennem en bronzepiedestal og slutter lige i det punkt, hvor værtsfuglen hviler på ungens ryg. Bronzens overflade er glat og rund, så den føles rar at røre ved.
Gunnar Westmans figur er så populær, at han har mere end en håndfuld Gøgeunger stående rundt om i landet.

Sidst opdateret 24.08.2016

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Kunst i Aabenraa