Gæs

Titel og år
Gæs, 1998

Materiale
Bronze

Kunstner
Thorkild Junggren Have og J. P. Junggren Have

Placering
Stubbæk Bygade, Stubbæk

Beskrivelse
På plænen over for gadekæret i Stubbæk Bygade knejser to naturalistiske bronzegæs ved siden af en smukt udført bænk udført i granit og træ. På bænken har en af gæssene efterladt et bronzeæg. Tilsyneladende tager skulpturens gæster sig godt af ægget, der skinner blankt som en bronzemedalje. Det passer lige til en varm hånd. Hænderne har også sat spor på ryggene af de to gæs, der har blanke strejf. Fjerspidser og gåsefødder er det eneste, som står uberørt og derfor har fået kobberets grønne patina.
Lokale og gæster sidder godt på den solide bænk, der er designet af billedhugger Thorkild Junggren Have. Gæs og æg er tegnet af hans far, den legendariske havearkitekt, kunstner og professor J.P. Junggren Have (1915-2008), men støbt og udført i bronze af sønnen. 

Sidst opdateret 24.08.2016

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Kunst i Aabenraa